Det nybyggede børne- og ungehospice har vundet prisen for Årets Sundhedsbyggeri 2021. ”Vi er utrolig stolte af at have været med i dette projekt – ikke blot fordi den har vundet denne pris og anerkendelse, men fordi projektet giver så meget mening”, udtaler Aage Lykke Andersen, Projektchef i Mariendal i Aarhus.
Strandbakkehuset vandt prisen, blandt andet på grund af projektet store indlevelse i børnenes og de unges hårde og sårbare situation.
Mariendal har leveret alt projektering, elinstallationer og belysning, netværk, brandsikringsanlæg (ABA) og adgangskontrol. ”Der er ikke gået på kompromis med materialevalget på noget tidspunkt i dette projekt. Det er en stor glæde, at det er færdigt og står så flot – og anerkendelsen oveni er selvfølgelig noget vi er ekstra stolte af. Det er flot arbejde af hele holdet”, udtaler Direktør i Mariendal Johan Ungermann Poulsen.