Vi tilbyder en lang række muligheder for at sikre din virksomhed og medarbejdere mod brand. De forskellige anlæg kan kombineres på kryds og tværs alt efter, hvad der giver mening for din virksomhed at sikre mod i forbindelse med brand eller røgudvikling.
Brandsikringsanlæg: En brand kan være altødelæggende og have store konsekvenser for din virksomhed. Effektiv brandsikring med en brandalarm kan være med til at mindske skaderne, hvis uheldet er ude, og du får den optimale sikkerhed og tryghed. Der findes flere former for brandsikringsanlæg, som på forskellige måder beskytter din virksomhed og dine ansatte.
Varslingsanlæg (AVA): Et automatisk varslingsanlæg alarmerer ikke kun om brand men også om andre farlige situationer. Anlægget varsler med lyd og tale om, at der er opstået en farlig situation og at alle skal forlade bygningen.
Automatisk brandalarmanlæg (ABA): Med en automatisk brandalarm sikrer du effektivt din virksomhed mod brand. Anlægget reagerer på røg- og varmeudvikling og alarmerer, hvis der opstår brand og slår selv alarm til brandvæsenet.
Automatisk brandventilationsanlæg (ABV): Dette anlæg er med til at øge personsikkerheden og sikrer bygningsdele mod kritisk påvirkning af branden. Det automatiske ventilationsanlæg sørger for røgluftning, således branden ikke udbredes og sikrer samtidig åbne indsatsveje for beredskabet.
Automatisk branddørslukning (ABDL): En røgdetektor opdager røg og lukker automatisk en branddør i tilfælde af brand- eller røgudvikling
Automatisk rumslukningsanlæg (ARS): Dette anlæg installeres typisk i rum, der indeholder artikler eller produkter, der er følsomme over for vand.