Aalborg Golfklub: Stort energiprojekt 

Tilsammen har Aalborg Golfklub og Mariendal lavet optimeringer, der samlet set sparer omverdenen for 33.500 kg. CO2 pr. år

Forside/Energioptimering for Aalborg Golfklub

Stort projekt med energioptimering skal sikre en grønnere profil for Aalborg Golfklub

Aalborg Golfklub har i løbet af efteråret i 2022 investeret i et større energiprojekt, som dels skal sikre en bedre økonomisk drift for klubben, men som samtidig skal sikre dem en grønnere profil. Aalborg Golfklub fik fondstøtte til projektet, som indebærer en konvertering af den nuværende varmeløsning til en grønnere, el-drevet løsning med 3 varmepumper samt et BMS-system, der hele tiden viser det aktuelle varmeforbrug og Co2-udledning. En investering med en beregnet tilbagebetalingstid på 4 år.

Økonomi var en vigtig faktor

Som mange andre klubber oplevede Aalborg Golfklub ekstremt høje udgifter til især opvarmning af faciliteterne i 2022 og et tilsvarende stort aftryk på CO2-udslippet. Derfor var der brug for at tænke i nye og helhedsorienterede løsninger. Samtidig var økonomien et muligt benspænd. For Aalborg Golfklub var økonomien den største faktor, siger Nicolaj Ahnfeldt Grindsted, Golf Manager i Aalborg Golfklub:

”Det har helt klart været økonomien, som var grunden til, at vi skulle gennemføre det her projekt. Blandt andet de ekstremt høje udgifter til opvarmning af vores faciliteter. Derudover så vi også et stort afspejlende tryk på CO2-udslippet. Så det er sådan lidt en bonus i projektet, at vi kunne mindske vores afsæt. Men det som vægtede højest, var den økonomiske faktor i det. Projektet med Mariendal kommer til at spare os rigtig mange penge, så det er en god investering. Vi er rigtig stolte af projektet og hele processen omkring det”

Med fondstøtte i ryggen var det vigtigt for Aalborg Golfklub at finde en leverandør, som kunne leve op til både pris og kvalitet, men også en leverandør, som kunne levere inden årets udgang.  Det var vigtigt at komme hurtigt i gang, dels fordi støtten skulle bruges inden for en given tidsramme, men også for at få gevinst af investeringen så hurtigt som muligt.

Aalborg Golfklub lavede en markedsanalyse og indhentede tilbud fra flere forskellige leverandører. Det bedste tilbud var fra Mariendal, som Aalborg Golfklub kender i forvejen. Administrerende direktør Johan Ungermann Poulsen lavede en businesscase til præsentation i bestyrelsen.

”Inden vi startede samarbejdet med Aalborg Golfklub, anvendte de olie som primær energikilde og der var ikke foretaget større investeringer i de grønne tekniske tiltag. Det var her vi mente, at vi havde en styrke og noget at bidrage med. Det gælder om at se helheden – ikke kun den grønne profil, men også hvad man kan gøre for optimere bundlinjen. Investeringen skal gerne kunne tjene sig hjem. Derfor var vigtigt for os at kunne synliggøre for bestyrelsen i Aalborg Golfklub, at dét her kan betale sig. Vi er stolte af at have fundet en løsning, som har en beregnet tilbagebetalingstid på bare 4 år”, udtaler Administrerende direktør i Mariendal, Johan Ungermann Poulsen.

Energioptimeringsløsning - hele vejen rundt 

Løsningen blev en konvertering af den nuværende varmeløsning til en grøn eldrevet løsning med 3 varmepumper og tilslutning af BMS-driftsovervågning og visualisering af energidata. Allerede i foråret 2022 gik Mariendal og Aalborg Golfklub i gang med at afdække mulighederne for at optimere den økonomiske bundlinje for Aalborg Golfklub.

Optimeringen gik for alvor i gang efter sommeren 2022. Der blev både set på nye varmeløsninger, men også en gennemgang af el-tilslutningen, så den kunne håndtere kommende efterspørgsler på el-ladestandere.  Samtidig blev der etablereret en BMS-løsning (Building Management System), så Aalborg  Golfklub hele tiden kan holde øje med varmeforbrug og CO2-udledning. Det præsenteres i dag i indgangspartiet, så alle medlemmer også kan holde øje.

Stor støtte i Mariendal

 

Ifølge Nicolaj var Mariendal en stor støtte i processen fra start til aflevering:

”Samarbejdet med Mariendal har været fantastisk fra øverst i ledelsen til selve teknikeren, der står herude og kigger på rørene. Vi har hele tiden kunne informere vores medlemmer og det er et vigtigt skridt i sådan en omstilling og proces. Det er i bund og grund medlemmerne, som ejer klubben, og derfor har det været vigtigt for os at kunne informere dem løbende. Det har kun kunne lade sig gøre, fordi der har været så god kommunikation mellem os og Mariendal. Lige nu er vi mest stolte af den proces vi er i gang med, både sådan rent økonomisk, men også set i perspektiv af den grønne omstilling og det sociale ansvar overfor medarbejdere. De bløde værdier og de tankegange, som der er sat gang ud fra det projekt, vi har lavet, i samarbejde med Mariendal.”

 

 

Jesper Storm Simonsen
Salgschef
Tlf. 2542 7885Send en mail

Skal vi hjælpe jer?

Skriv direkte til os



    Jeg har læst og acceptererPrivatlivspolitikken


    Ring til os
    Har du spørgsmål eller ønsker du at snakke med en rådgiver?
    +45 7010 2077
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram