Større volumen i et nyt marked
Mariendal har overtaget FL Teknik, der specialiserer sig inden for fødevareindustrien, landbrug, tekniske anlæg og brovægte. Med opkøbet investerer Mariendal i fremtiden og tager endnu et skridt mod at kunne tilbyde kunderne den komplette løsning inden for automation og styring af tekniske anlæg.
FL Teknik er specialister inden for PLC-programmering og styringsanlæg til blandt andet landbrug og industri. Både Mariendal og FL Teknik råder over eltavlefabrikker, og udvider derfor også på denne front.
”Opkøbet af FL Teknik er et led i en større strategiplan, hvor der skal mere fokus på vores specialer. Vi har i mange år haft fokus på automation og styringer og leveret mange automatiske procesanlæg til industrien. Nu får vi endnu større volumen. Det er et match, som vi simpelthen ikke kan undvære.”, udtaler Johan Ungermann Poulsen, Direktør ved Mariendal.
Fremover vil Mariendal have mulighed for at supportere endnu bedre inden for automation, regulering og styring af anlæg. ”FL Teknik kommer med nogle virkelig stærke kompetencer og stor know-how inden for automationsbranchen, som i samspil med vores specialer vil kunne sikre, at kunderne fremover kan få den komplette løsning ét sted”, siger Johan Ungermann Poulsen.
Specialiseret rådgivning for kunderne
FL Teknik forbliver et separat selskab under Mariendal. Det har været vigtigt for tidligere ejer af FL Teknik, Frank Linnemann, at medarbejderne og kunderne stadig er en del af FL Teknik, og at kunderne fortsat kan serviceres på samme måde som før.
”Jeg startede min virksomhed op i en garage i sin tid, og mine medarbejdere og kunder har været utrolige loyale. Derfor har det vigtigste for mig været at finde en virksomhed, hvor samarbejdet og relationen har været god fra starten. Tillid betyder mest, og Mariendal er en virksomhed, som man kan stole på.”, siger Frank Linnemann.
FL Tekniks kunder vil også få flere fordele af samarbejdet, for Mariendals IT-speciale betyder, at kunderne nu vil få mulighed for rådgivning inden for IT og infrastruktur.
360 graders service og rådgivning
Mariendal har de senere år haft stor fokus på energioptimering og automation. Sidste år opkøbte Mariendal derfor Jysk Varmeservice for at kunne tilbyde Mariendals kunder en 360 graders service og rådgivning. Med opkøbet af FL Teknik tager Mariendal endnu et skridt mod at kunne give kompetent rådgivning, nu inden for automation, for kunderne. Frank Linnemann vil fortsætte i virksomheden og bistå med teknisk rådgivning og salg til Mariendal. ”Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde i en større virksomhed, og jeg har ikke fortrudt min beslutning en eneste gang”, siger Frank Linnemann.
Adm. Direktør for Mariendal, Keld Ramlov, supplerer: ”Vi er stolte af opkøbet, og at der selv i mørke coronatider er lys forrude. Det er vigtigt at have fokus på at se mulighederne, og det er faktisk kendetegnende for Mariendal, at vi altid ser fremad og har fokus på vækst.”
Om Mariendal
Mariendal er en moderne og landsdækkende installations- og entreprenørvirksomhed med over 250 medarbejdere, som primært beskæftiger sig med projektering, rådgivning, installation og servicering af El, Sikring, Energioptimering, Automation, Varmeservice, Bygningsautomatik og IT. Mariendal har fokus på kontinuerlig udvikling af både forretningsområder og medarbejdere. Vi vægter engagement, ordentlighed samt tværfagligt samarbejde som en naturlig del af hverdagen – og vi gør os umage.