Mariendal Electrics opruster med nordjysk profil

Søren Bundgaard er netop tiltrådt som ny regionschef i Nordjylland hos elinstallations­virksomheden Mariendal.

Mariendals nye regionschef i Nordjylland, Søren Bundgaard, har fremover ansvaret for syv nordjyske Mariendal-afdelinger - Aalborg, Vester Hassing, Pandrup, Hals, Brønderslev, Frederikshavn og Skagen - der tæller omkring 100 medarbejdere og udfører alt fra store projekter til mindre service- og installationsopgaver, tyveri- og brandsikring, energioptimering og intelligent styring.

Stærk nordjysk profil

»Vi har store forventninger til Søren Bundgaard, som er en stærk nordjysk brancheprofil. Internt skal han bidrage til styrkelse af vores organisation, og eksternt skal han holde skarpt fokus på udvikling af forretningen i Nordjylland«, udtaler driftsdirektør Jakob Grønkjær og fortsætter:

»Søren bibringer os særdeles relevant erfaring både elfagligt og ledelsesmæssigt. Derfor er han den rette som regionschef hos os. Jeg er glad for at byde Søren velkommen til Mariendal«.

Søren Bundgaard, der oprindeligt er uddannet elektriker og installatør, har 20 års ledererfaring i installationsbranchen. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder hos en større landsdækkende elinstallatørforretning.

Totalløsninger og lokalt kundefokus som nøgleord

Hos Mariendal vil Søren Bundgaard blandt andet arbejde for, at relationen til de nordjyske kunder bliver yderligere styrket. Det er vigtigt, at kunderne får fordelene af at samle alle opgaver ét sted - både de mere traditionelle inden for el-service og de højt specialiserede, fastslår Søren Bundgaard.

»Mariendal har sat gang i en spændende proces, hvor fokus blandt andet ligger på udvikling af serviceforretningen i samspil med tekniske specialer. Jeg ser frem til, at jeg skal være med til at præge den udvikling.  Med en klar strategi, kompetente medarbejdere og en bred kompetence­portefølje er Mariendal det rigtige sted at fortsætte min karriere«, siger Søren Bundgaard.

Søren Bundgaard havde første arbejdsdag hos Mariendal den 1. februar 2018, og han har base på Mariendals hovedkontor på Gasværksvej i Aalborg.

 

Content

Contact me

Døgnvagt - 24/7/365 – kontakt vores vagtordning på telefon 70102077
Vores vagtordning er altid åbent og klar til at rykke ud, hvis dine elektriske installationer trænger til førstehjælp.

Kontakt os

Gasværksvej 44
  9000 Aalborg
Tlf. (+45) 7010 2077
info@mariendal.dk