FunCenter Aalborg: Energigennemgang


Forside/FunCenter Aalborg

Øget komfort, lavere elforbrug og korrekt afregning af energiafgifter.
Det var nogle af de fordele, FunCenter Aalborg fik ud af en energigennemgang.

FunCenter Aalborg er en eventvirksomhed, der skræddersyer sjove oplevelser til familier, kollegaer, venner og bekendte i alle aldre baseret på aktiviteter i deres centre. Virksomheden lever af at invitere folk indenfor og lade dem slå sig løs i deres mere end 25 aktiviteter fordelt på fire eventhaller. Derfor var det vigtigt for indehaver og forretningsudvikler Jan Olsen at sikre sig et godt indeklima og en god komfort for sine gæster.

Der var penge at spare

Energioptimeringen startede for Jan og FunCenter Aalborg et andet sted. Jan var nemlig interesseret i at undersøge deres nuværende afgiftsgodtgørelse, og hvorvidt denne foregik korrekt. En gennemgang af elforbruget viste, at de hos FunCenter Aalborg ikke adskilte proces- og komfortvarme og derfor ikke levede op til kravene fra SKAT.

Ved hjælp af kyndig vejledning og en installation af separate bimålere på komfortdelen, har Jan nu overblik over sit forbrug og kontrol over indberetningen af elforbruget. Korrekt afgiftsgodtgørelse har stor betydning for mindre virksomheder, da det kan resultere i store uventede opkrævninger. For Jan har det også betydet meget at få kontrol over sit forbrug: ”Jeg går ikke længere og bekymrer mig om elforbruget, og da Mariendal grundigt havde gennemgået elforbrug og tekniske installationer, viste der sig faktisk at være flere steder, vi kunne spare og optimere vores forbrug” 

Flere løsninger – én kontakt

For at undgå al unødig standby forbrug uden for centerets åbningstid, fik de installeret sluk alt-funktion på de elektriske installationer, så lys, eventmaskiner og lignende nemt og enkelt kan slukkes i samtlige haller og lokaler og dermed reducerer elforbruget. Sluk alt-funktionen er koblet op på et nyt alarmsystem, således lyset slukker, når alarmen slås til – det er både nemt og sikkert.

De eksisterende varmekaloriferer i FunCenteret støjede meget og generede gæster og personale. For at undgå støjen og få mere komfort kontaktede Jan Olsen Mariendal Electrics, som installerede en frekvensomformer, der gør, at de nu meget enkelt kan regulere varmen og i kombination med kalenderstyring og rumtermostat opnår et bedre temperaturforhold. Desuden har ny belysning, der kan justeres i styrken, bidraget til en bedre atmosfære og hyggeligere stemning i den store sal, hvor FunCenter Aalborg byder deres gæster på spisning.

Det har virkelig øget komforten i vores lokaler, at vi kan regulere temperatur og lys, og vi oplever meget glade og tilfredse gæster, som jo er det vigtigste for os. Vi har samlet alle vores tekniske installationer ét sted, ved Mariendal Electrics, og det kan virkelig betale sig for os. Det er super nemt, og de har nogle meget kvalificerede medarbejdere, der rykker hurtigt ud og altid leverer et godt resultat”, fortæller Jan Olsen.

Skriv direkte til os



    Jeg har læst og acceptererPrivatlivspolitikken


    Ring til os
    Har du spørgsmål eller ønsker du at snakke med en rådgiver?
    +45 7010 2077
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram