Terrorsikring på Hjørring vandselskab



Forside/Terrorsikring på Hjørring Vandselskab

Adgangsbegrænsning skal hjælpe mod terrorhandlinger

Der stilles store krav til vandværker og forsyningsselskaber om sikkerhed og adgangsbegrænsning. Et system fra Mariendal Electrics løste udfordringen for Hjørring Vandselskab.

 

Krav om terrorsikring skabte behov

Større krav til vandværker omkring sikkerheden var årsagen til, at driftstekniker Henrik Olesen ved Hjørring Vandselskab tog kontakt til Mariendal Electrics.

”Der var et behov for at tænke ud af boksen med en løsning, som ikke kun sikrer Vandværket, men som også gør hverdagen lettere for os. Jeg havde meget specifikke ønsker til en teknisk løsning, og derfor var ikke det hvem som helst, som kunne tage opgaven”, siger Henrik, der er uddannet elektriker.

Èt af behovene var at kunne styre adgangen til adressen. Det kan f.eks. være når fragtmænd eller skraldemænd skal kunne komme ind på adressen.  Adgangsbegrænsningen er en nødvendighed, for der stilles større og større krav fra Miljømyndighederne om at sikre mod terrorhandlinger.

”Vi har et ansvar på Vandværket, og derfor er selve vandværket delt op i en rød zone, en gul zone og en grøn zone. Zonen er med til at bestemme, hvorvidt man kan få adgang eller ej. Frygten er naturligvis, at der sker en forurening af drikkevandet til forbrugerne. Derfor har jeg sammen med Mike fra Mariendal Electrics tegnet den løsning, vi ønskede os og så har han forsøgt at opfylde ønsket. Og det er gået rigtig godt. Mike er også god til at sparre og rådgive om en alternativ og måske mere fremtidssikret løsning”, siger Henrik.

Med et alarm- og adgangskontrolsystem koblet sammen med videoovervågning kan man nemt give adgang og se, hvem der står der. Ingen lukkes ind uden en aftale.

 

Sikkerheden er øget igen efter Covid-19

Efter Corona brød ud i foråret 2020 er alarmsystemet udvidet, så der er mulighed for at fjernbetjene systemet. Det mindsker den fysiske kontakt og gør hverdagen lettere. Via en app har medarbejdere mulighed for at åbne porten, uden nogensinde at skulle ud af bilen. Det mindsker kontakten med berøringsflader og dermed nedsætter risikoen for smitte for de mennesker, som har deres daglige gang på vandværkerne.

Driftsleder, Peter Carlsen, uddyber ”Nu har vi fuld kontrol over, hvem der har adgang til vandværkerne og hvem der har været der. Vi har helt styr på, hvem der kommer ind og går ud og dermed kan vi begrænse smitterisikoen og gøre smitteopsporing nemmere”.

Det nye system kan tilgås fjernt fra og netop den funktion betyder meget for Hjørring Vandselskab. ”For os betyder det, at Mike kan hjælpe ved at sidde på en helt anden adresse. Han behøver ikke være her fysisk for at løse opgaven”, siger Henrik.

 

Det nye anlæg sender signaler til SRO-anlægget og kan blandt andet melde, når der er tekniker på stedet, hvis der er en alarm eller fejl. Opgraderingen har lettet hverdagen for Henrik og medarbejderne, som nu ikke længere er tvunget til at køre ud på stedet for at kunne se, hvad fejlen er. Henrik kan nemt logge på via sin mobil eller tablet, og vurdere om det er nødvendigt at køre ud.

”Samarbejdet med Mariendal Electrics har været rigtig godt. Selv når vi laver fjernsamarbejde og løser fejlene uden at være der fysisk. Der er en gensidig tillid og respekt, så når jeg beder om en løsning, så kan jeg stole på, at de finder den, som er bedst for os i det lange løb og ofte er der udtænkt noget udover standarderne. Vi føler, at man har tænkt over os som kunde. Systemet virker rigtig godt, og derfor har vi fået det på 7 af vores lokationer og på administrationsbygningen og vi er ved at udbygge yderligere”, slutter Henrik fra Hjørring Vandselskab.

 

Skriv direkte til os



    Jeg har læst og acceptererPrivatlivspolitikken


    Ring til os
    Har du spørgsmål eller ønsker du at snakke med en rådgiver?
    +45 7010 2077
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram