Optimal sikkerhed og et godt indeklima i fremtidens udskoling
Åby skole i Århus har gjort plads til fremtidens udskoling i et nyt byggeri, hvor intelligente lys- og sikkerhedsinstallationer skaber trygge rammer og medvirker til bedre indeklima, øget trivsel og et godt læringsmiljø.
Denne opgave har Mariendal Electrics Århus løst i samarbejde med en fast partner, Q-Construction. Mens Q-Construction har opsat de ydre rammer, har Mariendal stået for samtlige el-installationer, belysning samt sikkerheden i bygningen. Eleverne kan træde ind i de nye lyse lokaler, hvor den komfortable belysning og de intelligente sikkerhedsinstallationer er med til at sikre et godt læringsmiljø og en optimal sikkerhed.
Bygningen er nemlig forsynet med både adgangskontrol, indbrudsalarmering, automatisk brandvarslingsanlæg og brandventilation samt et stort datanetværk. Dette betyder, at eleverne trygt kan færdes på skolen og nemt og sikkert får adgang til bygningen. Der er gode betingelser for indlæring i fremtidens udskoling, som huser Åby skolens ældste klassetrin.