7. januar 2020

I slutningen af 2019 kunne vi med glæde afsløre, at den nordjyske leverandør af varmeløsninger og vvs-arbejde, Jysk Varmeservice, er blevet en del af Mariendal Gruppen. Dermed tilføjer vi yderligere tekniske specialkompetencer til vores team, og vi kan tilbyde kunderne en bred og teknisk totalservice inden for energivenlige varme- og ventilationsløsninger. 

Jysk Varmeservice er en succesfuld og kompetent leverandør af varmeløsninger og vvs-arbejde i Jylland. Da virksomheden stod efter en udvidelse eller salg, valgte de at slå til, da muligheden bød sig for at blive en del af en større virksomhed. Jes Lykkegaard, der de sidste 20 år har været daglig leder og indehaver af Jysk Varmeservide, var glad for den nye struktur og fortæller: "Mariendal har nogle kundeorienterede og kompetente medarbejdere, og det bliver derfor et godt match af vores forretninger". Jes følger selv med i handlen og fortsætter sit arbejde som daglig leder og endda under samme navn, men får en masse nye kollegaer og viden fra Mariendal. 

Her hos Mariendal ser vi frem til samarbejdet med Jes og Jysk Varmeservice, og det er med stor ydmyghed og forventning, at vi tilfører syv specialister til vores eksisterende forretning, fortæller Keld Ramlov, Adm. Dirketør i Mariendal Gruppen. 

 

360° service 

Igennem 25 år har vi i Mariendal arbejdet med energioptimering, og vi dygtiggør os hele tiden inden for området, som de seneste er blevet mere intenst og efterspurgt. Energi er et af vores kerneområder, og vi gør os altid umage for at rådgive i, levere og installere det stigende antal energiløsninger til både erhverv og privat.