DAFA, der fremstiller en bred vifte af produkter og totalløsninger, som tætner, dæmper og beskytter i byggeriet og industrien, har gennem flere år ønsket at energioptimere belysningen i deres 17.000 m² produktions- og lagerfaciliteter i Aarhus. Men de har hverken følt sig tiltalt af de tilbudte priser eller løsninger indtil Lyskoncept og Mariendal Electrics kom på banen.

Testområde skaber indsigt og viden til handling

Lyskoncept og Mariendal indledte projektet ved at etablere et testområde med udskiftning af 31 armaturer 1:1 i den løbende produktion, hvori den endelige besparelse samt den optimale lyssætning for arbejdsklimaet kunne vurderes.

Som specialist inden for energieffektiv belysning har Lyskoncept anbefalet DAFA nye LED armaturer i produktionen med henblik på el-besparelser og bedre belysning. Men hvordan påvirker et nyt hvidt, koldt lys produktionspersonalet frem for de eksisterende 2 x 54 watt? Opnås de ønskede besparelser? Er det et kompromis eller en forbedring? Som underleverandør til Lyskoncept har Mariendal Electrics medvirket til at finde svarene på disse vigtige spørgsmål.

Løbende produktion kræver overblik

Ved udskiftningen af armaturerne i den løbende produktion har det været afgørende, at Mariendal Electrics har kunne tilgodese produktionens flow og kompleksitet, samt været omstillingsparate i processen. ”Jeg oplever Mariendal som en fleksibel samarbejdspartner, der er klar til at yde den nødvendige indsats. Vi forstår hinanden og samarbejder om et fælles resultat – den rigtige løsning - til fordel for DAFA”, udtaler Christian Mørch Ravn fra Lyskoncept.

Samarbejdet går ind i næste fase
”Jeg er meget positiv over projektets resultat og gennemførelse. Udskiftningen af armaturerne blev gennemført lige efter bogen, til aftalt tid og pris, og i en kvalitet, der har givet et bedre slutresultat end forventet. Vi er derfor allerede i gang med næste fase om energioptimering af samtlige produktionshaller og DAFA´s kontorbygninger. De seneste testresultater tyder på en reduktion på 2/3 af det årlige kwh forbrug” udtaler Klavs Balle fra DAFA.

Testresultatet har været så positivt, at det har resulteret i: 

  • Udskiftning af i alt 450 armaturer i DAFA’s produktion. Herved har DAFA opnået en besparelse på 200.000 kWh i det første år.

  • Lyskoncept anbefalede et LED armatur med 4.000 kelvin, som ligger meget tæt på dagslys, hvilket er optimalt for øjets funktion. Dette har skabt optimale arbejdsbetingelser for produktionsmedarbejderne, der nu bedre kan skelne farver og detaljer.

  • Øget kvalitetssikring er en uventet gevinst.

  • Medarbejderne oplever et større velbefindende ved det nye LED lys, som har vist sig at have en positiv indflydelse på arbejdsforholdene og medarbejdernes tilfredshed.


Se ligende cases

Gandrup Element

Energiscreening af totalforbrug sparede Gandrup Element for mere end 500.000 kWh om året

Gandrup Element

IKEA Odense og Aalborg

Kompetencerområder skaber værdi for IKEA i Danmark

IKEA Odense og Aalborg

Bladt Industries nye malerhus

Når sikkerhed kommer i første række… er det vigtigt at vælge den rigtige samarbejdspartner

Bladt Industries nye malerhus