Da Bladt Industries A/S skulle bygge en ny malerhal stod sikkerhed højt på dagsordenen. Derfor kom det som et naturligt valg for totalentreprenøren NCC at vælge Mariendal Electrics som underleverandør. Mariendal leverede en el-teknisk totalløsning til byggeriet, med eksplosionssikrede el-installationer og omfattende brandsikring.

Mariendal leverede alt

el-arbejde

Bladt Industries nye malerhal på 2.000 kvadratmeter skulle kunne tilpasses efter behov. Således valgte man en løsning, hvor malerhallen kunne lukkes på midten, så den kunne benyttes som 2 malerhaller af 1.000 kvadratmeter stykket. Mariendal leverede alt el-arbejdet ved opførelsen af den nye fleksible malerhal med tilhørende malerkøkken, lager, teknikrum, transformer, tavle samt køkken og omklædning.

Mariendal foretog den komplette projektering af El-installationerne på projektet samt myndighedsgodkendelse af ABA, røgventilation samt sammenkobling med CTS og gasalarm. Derudover bidrog Mariendal med ATEX og opfyldte kravene om, at der automatisk afbrydes for elforsyning, hvis der opnås en gas koncentration svarende til 25% af den nedre eksplosionsgrænse.

Pga. brand- og eksplosionsfare stod sikkerhed og brandsikring i højsædet og Mariendal varetog: 

  • Hallens belysningsanlæg med krav om min. 500 lux i produktionen
  • Kraft-installation
  • Brandtekniske installationer som ABA, Nød & Panik-belysning samt røgopluk
  • Tavleanlægget indeholdende 2x1600A hovedtavler med ”bagtud” til transformere
  • Kabling af CTS installation
  • ATEX installationer (eksplosionssikrede installationer)

Tæt og værdibaseret samarbejde

Det er ikke første gang at Mariendal er underleverandør til NCC’s byggeprojekter hos Bladt Industries A/S. I alt er det blevet til 8.000 kvadratmeter. Tidligere tæller samarbejdet med NCC bl.a. en blæsehal samt 2 montagehaller også udført hos Bladt Industries. Så da den korte byggeperiode på 3 måneder blev præsteret, var udslaget for succesen det gode og tætte samarbejde med NCC, dygtig projektledelse og Mariendals medarbejderes faglige indgangsvinkel og arrangement for projektet. Projektet blev således afleveret til aftalt tid, pris og kvalitet!

Citat: Carsten Nielsen, Projektleder, NCC Construction Danmark A/S
”NCC har gennem flere projekter haft et godt samarbejde med Mariendal. Senest har vi arbejdet sammen om endnu en industrihal hos Bladt Industries i Aalborg. Projekterne på Bladt Industries skal udføres på kort tid og uden at gå på kompromis med kvalitet og arbejdsmiljø. Mariendal er et professionelt firma med en god organisation og byggeprocessen er altid kørt gnidningsfrit. Med Mariendals dygtige medarbejdere og gode faglige kompetencer, bliver projekterne altid løst til både NCC og dennes bygherres tilfredsstillelse.”

Fakta

Bygherre: Bladt Industries A/S
Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S
Areal: 2.000 kvm
Byggeperiode: december 2012 - marts 2013
El Entreprisen: Belysningsanlæg – krav til min. 500 lux i produktion, Kraftinstallationer, Brandtekniske installationer ABA og Røgopluk, Kabling af CTS installationer, ATEX installationer (Eksplosionssikrede installationer)


Se ligende cases

Produktionsvirksomheden DAFA i Aarhus

Energioptimering medførte besparelse på 200.000 kWh…. og et bedre produktions- og arbejdsklima

Bladt Industries nye malerhus

Gandrup Element

Energiscreening af totalforbrug sparede Gandrup Element for mere end 500.000 kWh om året

Gandrup Element

IKEA Odense og Aalborg

Kompetencerområder skaber værdi for IKEA i Danmark

IKEA Odense og Aalborg