Om Mariendal

Mariendal Electrics er en af Danmarks største installationsvirksomheder, med hovedsæde i Aalborg. Vi er kendt som en serviceminded og kompetent samarbejdspartner indenfor El, Sikring, Energi, Marine, Automation og IT, der tilbyder fremtidssikrede totalløsninger, der skaber værdi for vores kunder.

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig!

Forretningsområder:

Tlf. 7010 2077
info@mariendal.dk

 

 

Beregner til Mariendal Aarhus

Holdspiller med blik for alternative løsninger
Da Mariendal Electrics dygtige beregner i Aarhus har valgt at søge nye muligheder tættere på sin bopæl, søger man nu hans afløser. I afdelingen i Aarhus får du mulighed for at arbejde i et ungt og dynamisk team med en udpræget holdånd og gensidig respekt, som afspejler sig såvel socialt som fagligt. Der er altid mulighed for at tale sammen om tingene, og alle kommer til orde med det afsæt, at hjælper vi hinanden, kommer vi bedre i mål. Du kommer til at referere direkte til projektchefen. 
 
Stærkt engagement og ejerskab for opgaven 
Du får det samlede ansvar for kalkulation af el-opgaver, hvilket omfatter beregning af fag-, hoved- og totalentrepriser. Derudover vil du medvirke i udbud og i opfølgning på tilbud. Har du flair og interesse for projektledelse vil det også kunne ske i kombination med dit øvrige ansvar. Du skal forvente at have 2-3 projekter i gang på samme tid. 
 
Dine primære opgaver er: 
  • Beregning – klassik el-entreprise  
  • Kalkulation i beregningsprogrammet Kalkia 
  • Udbud/tilbudsgivning inkl. opfølgning  
  • Gennemgang af tilbud med entreprisechef  
  • Indhentning af tilbud fra underleverandører/entreprenører 
  • Samlende og koordinerende rolle for tilbud til Aarhus-afdeling inkl. prioritering og tilrettelæggelse 
  • Besigtigelser; deltage i kundemøder 
  • Deltage i projektgennemgang – medprojekterende  
  • Kontraktforhandlinger; hoved- og totalentreprenører 
  • Overdrage vunde opgaver til de udførende parter 
For at få succes i jobbet skal du have et stærkt engagement og tage ejerskab for dine opgaver. Du er endvidere forretningsorienteret og har en interesse i lokalområdet. Det forventes, at du er god til selv at planlægge dit arbejde/arbejdsdagen, så deadlines og processer overholdes. Sidst men ikke mindst skal du sikre attraktive og konkurrencedygtige tilbud til Mariendals kunder. 
 
God balance mellem at arbejde selvstændigt og teamfokuseret 
Du har en baggrund som elektriker eller elinstallatør og har opnået solid erfaring med kalkulation/beregning af el-tilbud. Derudover arbejder du hjemmevant med prækvalifikationer og besvarelse af større udbudsmateriale. Du har måske erkendt, at du ikke har fysikken til at være elektriker, men har en indædt lyst til at fortsætte som nøglemedarbejder dog ikke på udførende niveau.
 
Du har et godt drive, er proaktiv og nyder at have fokus på flere opgaver og områder af gangen. Du finder altid en god balance mellem at arbejde selvstændigt og teamfokuseret. Andre kender dig som en person med et godt overblik, som pertentlig og som et ordensmenneske. Det er helt naturligt for dig, at du kvalitetssikrer beslutninger og løsninger, og så har du en særlig evne at arbejde med alternative løsningsmuligheder. Du sætter pris på at være en del af et stærkt team, hvor man tager et fælles ansvar for at nå i mål med opgaverne. 
 
Holdånd på ansvars- og opgaveniveau 
Du får mulighed for at udvikle dig fra klassisk el-beregner til specialist i et ungt og dynamisk team. Du får, såvel eksternt som internt, en stor kontaktflade og vil altid have stærke sparringspartnere omkring dig – såvel i Aarhus som på hovedkontoret i Aalborg. Søger du en ny position, hvor der er holdånd på ansvars- og opgaveniveau, og hvor der er et tæt projektorienteret samarbejde på tværs og med chefen, så er denne mulighed helt klart noget for dig.  
 
Arbejdssted: Aarhus

SØG STILLINGEN HER

Content

Contact me

Døgnvagt - 24/7/365 – kontakt vores vagtordning på telefon 70102077
Vores vagtordning er altid åbent og klar til at rykke ud, hvis dine elektriske installationer trænger til førstehjælp.

Kontakt os

Gasværksvej 44
  9000 Aalborg
Tlf. (+45) 7010 2077
info@mariendal.dk