Mariendal El-Teknik indgår deleordning for elektriker-lærlinge i Frederikshavn.

Mariendal El-Teknik vil sammen med Soft og Teknik A/S, MAN Diesel og Turbo A/S uddanne en elektriker-lærling i en såkaldt deleordning med opstart i august 2015.

Som et knobskud på MARCOD’s Maritime Lærlingeordning i Frederikshavn, er samarbejdet opstået om at uddanne en elektriker-lærling. Lige som ved den Maritime Lærlingeordning hjælper MARCOD med rekruttering og evaluering af lærlinge samt koordinering af turnusordningen.

Mariendals Jakob Grønkjær forventer sig meget af samarbejdet med de andre virksomheder og erhvervsskolerne:

”Vi tror på, at vi i fællesskab kan uddanne dygtige og kompetente lærlinge, der er klar til at tage udfordringerne op i forhold til de krav og udfordringer, arbejdsmarkedet stiller. De tre virksomheder har hver for sig forskelligartede kompetenceområder og idet lærlingen kommer rundt i virksomhederne i en turnusordning i hele læretiden, uddannes der en meget dygtig medarbejder”

Der er pt.6 aktive partnere i ordningen: Orskov Yard A/S, Vestergaard Marine Service A/S, MAN Diesel og Turbo A/S, Hirtshals Yard A/S, Soft & Teknik A/S samt Mariendal El-Teknik A/S.

Ordningen har også 7 Sleeping partners som alle støtter op omkring ordningen: Scanel International A/S, Karstensens Skibsværft A/S, Hytek A/S, Victor A/S, Norisol A/S, Hanstholm Elektronik A/S samt Imers Industri Montage ApS.

Content

Contact me

Døgnvagt - 24/7/365 – kontakt vores vagtordning på telefon 70102077
Vores vagtordning er altid åbent og klar til at rykke ud, hvis dine elektriske installationer trænger til førstehjælp.

Kontakt os

Gasværksvej 44
  9000 Aalborg
Tlf. (+45) 7010 2077
info@mariendal.dk